Bygherre: Københavns Kommune
Entreprisesum: 20 mio.
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entrepriseperiode: 2023 – 2024
Genopretning af nedslidte veje
Kørebanen og fortove var nedslidte på den 1,6 km lange strækning fra Rebildvej over Grøndals Parkvej og Peter Bangs Vej med entreprisegrænse mod Roskildevej. Zøllner genoprettede strækningen fra facade til facade under en rammeaftale med Københavns Kommune.
Da området har en høj ÅDT og mange trafikanter skulle ledes smidigt igennem krydset Grøndals Parkvej/Ålekistevej/Ålholmvej/Peter Bangs Vej, var der høje krav til trafikafviklingen.
Derfor blev arbejdet inddelt i flere etaper, der gjorde det muligt at opretholde en så normaliseret trafik som muligt. Da flere overkørsler skulle etableres, var det nødvendigt med ensretning i perioder af Peter Bangs Vej. Her blev der sørget for information om omkørselsmuligheder.