Bygherre: Ringsted Kommune & Ringsted Forsyning
Entreprisesum: 115 mio.
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entrepriseperiode: 2022 – 2024
Klimatilpasning i Benløse
Hovedentreprisen for klimatilpasning af Roskildevej i Benløse indeholdt trafiksanering og byrumsforskønnelse samt klimatilpasning, separatkloakering og etablering af fjernvarmeforsyning.
Klimatilpasning og klimavenlig omstilling
Klimatilpasning omfattede separering og opgradering af forsyningsnettet med større ledningsdimensioner, LAR-løsninger og ny fjernvarmeforsyning. For alle forsyningsledninger blev der etableret hoved- og stikledninger, og der blev etableret både gravitations- og trykledninger.
Projektet indeholdt også nedrivning af Fredensvej tunnelen, sikring af en særlig støbejernsledning til drikkevand, der gav udfordringer, da den var så porøs, at gravearbejde tæt ved ledningen risikerede at få den til at briste. I samarbejde med vandværket udskiftede Zøllner ledningen via en styret underboring.