Bygherre: Københavns Kommune
Entreprisesum: 17 mio.
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entrepriseperiode: 2022
Etablering af nye, trygge cykelstier
Gadelandet er en parallelgade til Frederikssundsvej i Husum, og én af de væsentligste adgangsveje til det store boligområde Kobbelvænget/Voldparken. Vejen benyttes af mange bløde trafikanter, men som følge af høj hastighed, bilparkering i begge sider af vejen og dårlige oversigtsforhold blev forholdene oplevet som utrygge for især cyklister.
Københavns Kommune besluttede derfor at etablere enkeltrettede cykelstier og fortov i begge sider af vejen for at løfte stedets tilgængelighed samt etablere længdeparken, overkørsler på hele strækning samt midterheller for at sænke farten på strækningen og gøre den mere tryg og sikker.
Zøllner beskyttede i hele entreprisen de bevaringsværdige træer og sørgede for rodvitalisering af gamle som nye træer, så vi ved entreprisens afslutning kunne aflevere nye cykelstier med et udtryk af alléer.
Ny belysning har givet bedre oversigtsforhold, og afvandingsprojektet sikrer håndtering af regnvandet, mens nye parkeringspladser har bevaret en nødvendig funktion i et tæt bebygget boligområde, samtidig med at vejen er gjort sikker for alle trafikanter og ikke mindst områdets beboere.