Opgradering af Østbanen

Opgradering af Østbanen

Bygherre: Infrastrukturselskabet LJ A/S
Entreprisesum: 280 mio.
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entrepriseperiode: 2023 – 2024

 

Opgradering af 50 km togstrækning

Lokaltogs ”Østbanen” fra Køge til Rødvig og Faxe Ladeplads, der årligt ­transporterer 1 mio. kunder, skulle igennem en gennemgribende renovering. Banens 40 år gamle skinner var så nedslidte, at de om få år ville være umulige at køre på. Derfor blev der udskiftet sveller og skinner på den 50 km lange strækning, mens strækningen mellem Rødvig og Hårlev fik helt ny sporkasse.

Der blev etableret nyt 60E2 Dm spor med tilhørende arbejder inklusive sporjustering. Skinner og sveller blev udvekslet fra DSB37 spor på primært duoblok sveller. 27 overkørsler blev ombygget, mens 3 stioverkørsler blev fornyet med ny komplet sporkasse inklusive vejbelægning, afvanding og føringsveje.

Eksisterende gummipladebelægning ved UIC60 skinner i eksisterende ­overkørsler blev genindbygget ved retablering af overkørslen, og der blev ­udvekslet 24 sporskiftere inklusiv på Rødvig Station, etableret et nyt sporskifte ved Faxe Syd og der blev etableret to nye spor og to nye sporskiftere på Rødvig Station.

Der blev udført ballastrensning på 17 km udvalgte strækninger mellem Køge og Faxe Ladeplads og etableret ny sporkasse på 33 km udvalgte delstrækninger samt på Hårlev-Rødvig strækningen.  Entreprisen indeholdt ligeledes afvanding og nedgravning af strækningskabler og øvrige sikringskabler på strækninger ­mellem stationerne.

Zøllner udførte derudover perronarbejder inklusive sokler til ­rejsekortstandere, lysmaster samt aptering af standardudstyr til perroner som bænke, skraldespande og infostandere.

Hovedmængder

  • 63.000 m³ lev. og udlægning af baneskærver
  • 21.000 ton opgr. og bortskaffelse bagharp
  • 63 stk. ombygning af overkørsler og perron-­overgange
  • 14.000 m³ afgravning af jord/grus
  • 10.360 m³ indbygning af råjordsarbejder
  • 5.200 lbm. dræn
  • 1.840 lbm. kloakplastrør
  • Etablering af 4 nye regnvandsbassiner
  • 20 stk. Sikringer af ind- og udløb til vandløb
  • 27.550 lbm. kabeludlægning
  • 520m² betonfliser

Project Info

Category:
Date: