Renovering af udearealer for AAB

Renovering af udearealer for AAB

Bygherre: AAB
Entreprisesum: 28 mio.
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entrepriseperiode: 2016 – 2018

 

Renovering af udendørsarealer og gårdrum for Vognmandsmarken

Samarbejde med Juul & Nielsen A/S vedrørende renovering af udendørsarealerne omkring de røde boligblokke, Vognmandsmarken, der ligger ved Kildevældsparken på det ydre Østerbro. Herunder klimatilpasning, beplantning og opgradering af gårdrummene med ny belægning, cykelstativer og legepladser.

Projektet spredte sig over fire forskellige gårdspladser inden for AABs åbne ­arealer – et samlet areal på ca. 7.500 m2. Indledningsvis udførte vi et omfattende rydnings- og nedrivningsarbejde i gårdrummene – opfulgt af et stort logistisk jordarbejde med udgravning og ­fjernelse af jord, samt profilering af nyt terræn.

For klimatilpasning anlagde vi regnvandsledninger. Samtidig etablerede vi forskellige permeable belægninger og nøddestensbassiner til fordeling og ­nedsivning af tag- og overfladevand. På et enkelt bassin etablerede vi et overløb til sikring mod oversvømmelse, da jordbunden ikke var egnet til faskiner.

I forbindelse med beplantning etablerede vi nye græsarealer, diverse frugttræer samt arealer med bunddække, stauder, løgplanter, hække, buske, slyng- og klatreplanter. Fredede træer blev markeret sammen med bygherre og afskærmet, mens enkelte fredede træer skulle fjernes midlertidigt for sikring af brandredningsarealer.

Hovedmængder

  • 5.000 m² asfaltopbrydning
  • 6.200 m² muldjordsarbejder
  • 5.000 m³ råjordsarbejder
  • 6.500 m² bortskaffelse af sand og grus
  • 2.200 m³ udgravning
  • 500 m regnvandsledninger
  • 1.000 m² permeabel kunststofbelægning
  • 1.500 m kantafgrænsning
  • 150 m støttemurselementer
  • 2.000 m² permeabel epoxybelægning
  • 2.500 m² betonflise-belægning
  • Græssåning, plantning af buske og træer
  • 70.000 stk. løg og stauder
  • 6.000 stk. buske og træer og 1.200 stk. bundplanter

Project Info

Category:
Date: