Skagen Renseanlæg

Skagen Renseanlæg

Bygherre: Frederikshavn Forsyning A/S
Entreprisesum: 23 mio.
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entrepriseperiode: 2020

 

Etablering af ledning i Natura2000 område

Frederikshavn Forsyning får i de kommende år behov for at øge kapaciteten til udledning af renset spildevand og regnvand. Derfor skulle en ny Ø800 PE-ledning føres fra renseanlægget til udløb i havet 1.100 meter fra kysten.

Første udfordring var etableringen af ledningen fra renseanlægget til kysten, da tracéet gik gennem et Natura2000 område samt en motorcrossbane. Zøllner opmålte tracéet inden udførelse, og data blev lagt ind i vores maskinstyring. Denne praksis gjorde det muligt at etablere de 700 lbm ledning til kote 4 meter, og efterfølgende retablere terrænet præcist som det så ud før projektet på blot en måned således, at fuglenes ynglesæson ikke blev påvirket.

På stranden blev der nedgravet en Ø3500 pumpestation i 4 meters dybde, og til ledningen blev der benyttet midlertidig spuns til tracéet og grundvandssænkning til at sikre udgravningen.

Etablering af undervandsledning

Fra kysten skulle vi gennemføre den vanskelige disciplin med at etablere de 1.100 meter PE-ledning, uden at ledningen knækkede eller flød væk fra tracéet. Hurtig fremdrift var igen afgørende for projektets succes for at undgå, at ­tracéet under vand sandede til, da ledningen skulle etableres i 3-5 meter under havbunden, som på sit dybeste sted var cirka 10 meter under havoverfladen.

Hovedmængder

  • 80.000 m3 sandflytning
  • 2.000 m ø800 PE-ledning
  • Ø3500 PE pumpestation
  • 1 stk. udløbsbygværk i beton (250 ton)
  • 210 stk. ballastklodser af beton
  • 7 stk. betonelementer til udløbsbygværk
  • 1.000 m3 stensikring under bygværk
  • 300 m københavnerspuns
  • 2.000 ton dæksten til forstærkning af eksisterende kystsikring

Project Info

Category:
Date: