Bygherre: SBJV
Entreprisesum: 114 mio.
Entrepriseform: Fagentreprise
Entrepriseperiode: 2019 – 2020
Adgangsvej, inddæmning af kystområder og kajkonstruktioner
Opgaven inkluderede en 430 meter spunsvæg til inddæmning af 1,5 hektar kystområde ved Masnedø. Der blev etableret aflastningskaj og kystområder samt etablering af sandtangen ud for Orehoved Havn, der skal bruges til bygningen af den nye bro mellem Falster og Masnedø.
Det inddæmmede områder blev først opbygget med ler, hvorefter der blev pumpet 243.000 m3 sand ind i området, som blev sikret med stenindfatninger. Stenindfatninger blev udført på 3-10 meters dybde. Der blev etableret en ny adgangsvej og etableret en midlertidig kaj samt en permanent kajvæg.
Til kajkonstruktionen blev der udført hovedspuns og ankerspuns forankret med ankerstænger på op til 28 meter. Derudover blev der etableret 90 meter stålhammer, pullerter på spuns, 4 platforme på stålrør med tilhørende gangveje mellem platformene på vand og kajkanten.
Arbejdet blev planlagt nøje for at håndtere udfordringer med vejrlig som følge af blæst og høje bølger, da der blev arbejdet fra landsiden og fra flåde.