Bygherre: Halsnæs Forsyning A/S
Entreprisesum: 24 mio.
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entrepriseperiode: 2017 – 2018
Trykledninger og pumpestationer
Projektet omhandler etableringen af tracéer og etablering af 12,6 km spildevandstransportledning mellem Hundested renseanlæg og Melby Rense-anlæg. Ledningen består af 11,9 km trykledninger med 2 parallelle ledninger i Ø250 PE lagt i samme tracé.
Dertil kommer 700 meter gravitationsledninger i beton, ligesom der blev etableret 3 dykkede pumpestationer.
To af de større pumpestationer er udført som plastikbrønde som er 6 m høje og 3 meter i diameter. Brøndene blev sat med kran, da de grundet valget af materiale, ikke var så tunge, men til gengæld relativt skrøbelige.
Ledninger etableret i by og land
Ledningerne strækker sig over både mark, skov og veje, ligesom der blev gennemført en styret underboring under jernbane.
Ledningen blev udført både ved gravning af ledningstracé, og ved styret underboring af 100 meters stræk, ligesom der blev udført grundvandssænkning på dele af entreprisen, herunder i forbindelse med etablering af pumpestationer.