I forbindelse med opgraderingen af Vallensbæk Havn skulle de eksisterende broer 24 og 25 repareres. Hos Zøllner foreslog vi en alternativ løsning med udskiftning af stålrøret, der gik gennem broen. Det medførte, at vi ikke behøvede at grave i broens omkringliggende veje og dermed forstyrre trafikanterne.
Vi stod for projektering af den nye stålrørsbro, produktion, samling og levering af den nye stålrørsbro samt løft med kran ud i havnebassinet og indskubning af stålrøret til ny position i den eksisterende stålrørsbro med spilsystem fra pram.
I forbindelse med indskubningen af den nye stålrørsbro blev der afrenset for eksisterende løst fastgroet materiale samt fjernet sten.
Det var første gang i Danmark, at der blev trukket så stort et rør ind i allerede eksisterende refillings.
Valg af metodeudførelse fik stor ros fra både bygherren og rådgiver.
Bygherre: Vallenskæb Kommune
Kontakt: Mustafa Aiad Al-Bazy
Entrepriseform: Hovedentreprise
Entrepriseperiode: 2018
Rådgiver: Rambøll A/S
Entreprisesum: 1.5 mio. DKK